Børneforsikring
Børn er dejlige, og de skal have lov til at udfolde sig. Det er sådan de lærer.
Hos Juno Forsikring dækker vi dine børn, både hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Det er helt unikt.
Pris pr. måned 135,-

To i én: Et unikt produkt.
Forældre kender det godt. Bekymringen for, om deres børn kommer trygt og sikkert gennem livet. Den bekymring kan vi ikke fjerne, men hos Juno vil vi gerne gøre hvad vi kan for, at økonomi ikke skal være en del af den.
Derfor tilbyder vi en børneforsikring, der dækker både hvis de små kommer til skade ved en ulykke, eller hvis de bliver alvorligt syge.
Det er en almindelig misforståelse, at både ulykkesforsikring og sygdomsforsikring er en del af en traditionel ulykkesforsikring til børn, men det er sjældent tilfældet.
Du kan dog være helt rolig, hvis du vælger en børneforsikring fra Juno. Så er du godt dækket ind.
Komplet sikring af dit barn
Vores mål er, at sikre dit barn så godt som det overhovedet er muligt. Det betyder, at vi dækker, hvis dit barn får varige men efter en sygdom eller kommer ud for en ulykke. Hvis skaden er særligt alvorlig udbetaler vi dobbelt erstatning.
Bliver dit barn indlagt
Men vi stopper ikke der. Hvis dit barn skal på hospitalet i længere tid (mere end 10 dage), udbetaler vi 300 kr. pr. døgn til forældrene, som en hjælp til at dække ekstra udgifter.
Behandling
Hvis du skulle få behov for behandling efter en ulykke hos f.eks fysioterapeut eller kiropraktor, der ikke bliver dækket af det offentlige, dækker forsikringen i langt de fleste tilfælde.
Alvorlig sygdom
Hvis barnet bliver ramt af en alvorlig sygdom – det kan for eksempel være kræft eller diabetes type 1 – udbetaler vi 100.000 kr. med det samme diagnosen er stillet. Pengene kan I bruge som I vil. Til udgifter forbundet med sygdommen eller til at forsøde hverdagen en smule i en svær tid.
Tandskade
Når børn falder og slår sig kan det nemt gå ud over tænderne. Det kan være en dyr omgang, hvis man ikke er godt forsikret, men hos Juno er dit barns bisser sikret, hvis de bliver beskadigede i en ulykke.
Død og nedsat arbejdsevne
Hvis tragedien rammer og dit barn dør efter sygdom eller ulykke, udbetaler vi 50.000 kr. som engangsbeløb. Og hvis dit barn kommer så slemt til skade, at det mister mere end 50% af arbejdsevnen, dækker en børneforsikring fra Juno.
Forsikringen dækker ikke, hvis dit barn kommer til skade, mens det dyrker farlig sport.
Hvordan bestiller du Juno Børneforsikring?
Det eneste du behøver gøre, for at bestille en børneforsikring, er at klikke i boksen til højre, og gå tilbage til forsikringsoversigten. Når du har valgt alle de forsikringer, du ønsker at bestille skal du bare klikke ‘Videre’, og så guider vi dig gennem resten af processen. Hvis du kommer i tvivl, kan du altid ringe på telefonnummer 70 12 12 54. Så hjælper vi dig gerne med din bestilling.
Børneforsikring inkluderer
- Dobbelterstatning ved ulykke og sygdom
- Bidrag til ekstraudgifter ved barnets indlæggelse.
- Alvorlig sygdom
- Tandskade
- Død og nedsat arbejdsevne
- Fast invaliditets sum på kr. 1.000.000
- Fast dækning ved nedsat erhvervsevne på kr. 500.000
- Fast dødsfaldsdækning på kr. 50.000
Helbredserklæring og alderskrav
Når du tegner en børneforsikring hos Juno har vi brug for en helbredserklæring, som du skal udfylde for dit barn. Du kan enten downloade en pdf her, og sende den, når du er færdig med din bestilling, eller du kan udfylde den online.
Du skal være mindst 25 år gammel for at tegne forsikringer hos Juno. Hvis du er yngre vil vi anbefale dig, at se nærmere på, hvad If Skadeforsikring kan tilbyde dig. Se
www.if.dk.
Vær opmærksom på, at hvis dit barn er 16 år eller ældre, er det en voksenforsikring du skal tegne for barnet.
Policen træder i kraft med det samme, med mindre der er forsikringer, der skal opsiges i andet selskab – det tager normalt ca. 2 måneder. Datoen er også afhængig af eventuel godkendelse af helbredserklæring.









